Dokumenter
Legale dokumenter
På denne side kan du finde fondens dokumenter. De vigtigste er fondens prospekt og dokumentet med central information, som det er rigtig fornuftigt, at investorer gør sig bekendt med.
Prospektet er et samlet prospekt for en række forskellige fonde, så for at læse om AI Alpha Labs fond skal man finde den via indholdsfortegnelsen.
Dokumentet med central information er et 3-siders lovpligtigt dokument, der skal udarbejdes for fonde, og kan bruges som sammenligningsgrundlag. Det er udarbejdet af fondens administrationsselskab, Fundmarket, efter en fast skabelon.
Der er en række relevante oplysninger i dokumenterne. Det, der typisk er vigtigst for investorer i fonde, er fondens omkostninger.
Omkostninger
Fondens årlige omkostninger er 1,45%. Dvs. de årlige omkostninger er 1,45% af fondens formue, der typisk kaldes AUM (Assets Under Management). De årlige omkostninger går til at betale for driften af fonden, da den har en række udgifter, som er nødvendige, for at den kan eksistere.
Det omfatter fx omkostninger til administrationsselskabet Fundmarket, der står for al den daglige drift af fonden. Derudover er der også omkostninger til revisor, Finanstilsynet, VP, NASDAQ for børsnotering, market maket og meget andet. Er der noget tilbage af de 1,45%, går det til AI Alpha Lab, der er investeringsrådgiver for fonden.
Hvor meget der er tilbage til AI Alpha Lab afhænger af fondens formue. Med en større formue, vil der være mere tilbage til AI Alpha Lab. Ved udgangen af 2025 har AI Alpha Lab endnu ikke samlet tjent nogen penge på fonden, da fonden også havde en række etableringsomkostninger. Fra 2026 er det forventningen, at det billede så småt vender.
Emissionstillæg og indløsningsfradrag
Fondens emissionstillæg og indløsningsfradrag er begge 0,25%. De kaldes også for entry og exit omkostninger, da de skal dække de udgifter, fonden har ved at investorer køber eller sælger andele i fonden. Det er primært handelsomkostninger for fonden, når den skal købe eller sælge aktier i porteføljen som følge af køb eller salg af andele.
En fond som vores skal have disse omkostninger, da fondens investorer ikke må stilles ringere som følge af, at andre investorer køber eller sælger andele i fonden. Eller sagt på en anden måde skal fondens investorer ikke betale de handelsomkostninger, fonden har ved, at der kommer nye investorer eller at nogen forlader fonden.
De 0,25% er det normale for danske investeringforeninger med en global strategi. Konkret udmønter det sig i, at “spreadet” mellem købs- og salgssiden på fondens andele typisk ligger omkring 0,50%. Hvor stort spreadet er på et konkret tidspunkt, afhænger dog også af, om der er andre investorer, der ønsker at købe eller sælge andele på det tidspunkt. De 0,50% kan ses som forskellen på købs- og salgskurs hos fondens market maket. Læs mere om dette under fanen FAQ.
Investorinformation
Som en service til investorerne producerer AI Alpha Lab løbende måneds- og kvartalsoversigter for fonden. De udsendes begge via fondens nyhedsbrev, ligesom kvartalsorienteringerne gøres tilgængelige her.
Kort om fonden
- Strategien investerer i de mest likvide globale aktier.
- Porteføljen består af 30-70 aktier.
- Aktierne vælges af AI Alpha Labs sandsynlighedsbaserede AI-model.
- Fonden er en børsnoteret og udloddende UCITS-fond.
- Der er ingen minimumsinvestering.
- Fondens navn: Afdeling AI Alpha Lab Globale Aktier KL
- Fondens/andelsklassens ISIN/fondskode: DK0062612644
- Fondens ticker: PMIAAN
- Link til fondens prospekt.
- Link til fondens dokument med central information.
Disclaimer
- Informationen på denne side er markedsføringsmateriale og ikke investeringsrådgivning.
- Du bør altid rådføre dig med dine rådgivere, inden du investerer. Herunder om juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der er relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
- Der er altid risici forbundet med investering. Investering i fonde kan indebære forskellige typer af risici afhængig af, hvilken type fond man investerer i.
- Der foretages ikke noget udbud af UCITS-andele på denne side.
- Fondens aktier vælges af AI Alpha Lab ApS' AI-model.
- Den daglige administration af fonden varetages af Fundmarket A/S, som er et godkendt dansk investeringsforvaltningsselskab.
- Fondens depotbank er Danske Bank A/S.