AI Alpha Labs investeringsforening
Global aktiefond fra AI Alpha Lab
En normal dansk investeringsforening, der på ét punkt er helt anderledes end alle andre investeringsforeninger, du kender: Alle aktier vælges udelukkende af AI Alpha Labs AI-model, ikke af mennesker.
100% AI-model. Ingen menneskelig intervention, ingen halvgode mavefornemmelser, ingen personlige favoritter.
Så enkelt kan det forklares, hvad det er, som gør AI Alpha Labs investeringforening (som vi herfra kalder fonden) så nyskabende og til et skridt ind i fremtidens kapitalforvaltning.
En fremtid, hvor det er uden for enhver tvivl, at AI vil spille en større og større rolle i at vælge de rigtige aktier. En fremtid, hvor det er nødvendigt at gøre brug af AI for at kunne levere gode langsigtede afkast. En fremtid, som man kan deltage i nu gennem AI Alpha Labs fond.
Fondens fulde navn er Afdeling AI Alpha Lab Globale Aktier KL, og den er en andelsklasse under Investeringsforeningen PortfolioManager. Du kan finde den på din investeringsplatform ved at søge på PMIAAN eller DK0062612644.
Vi opfordrer til at læse prospekt og dokument med central information inden endelig investeringsbeslutning, ligesom vi gør opmærksom på, at denne side indeholder markedsføring for fonden.
Hvordan investerer fonden?
I Al Alpha Lab har vi udviklet AI-modellen og fastlagt fondens strategi således, at AI-modellen skal investere i 30-70 store, globale aktier ud fra et stort globalt aktieunivers. har samtidig sørget for at give AI-modellen de friest mulige rammer, fordi vi kan se, den skaber det bedste afkast på den måde. AI-modellen får derfor lov til at investere aktivt.
Det betyder, at den får lov til at tage aktievalg, som reelt adskiller sig fra markedet, for hvordan skal man ellers forvente at kunne slå markedet? Et spørgsmål man med rette kan stille til mange andre danske investeringsforeninger, der efter vores opfattelse i praksis ligner markedet for meget.
Uanset hvilken investeringsforening man investerer i, vil vi i AI Alpha Lab som det absolutte minimum opfordre til, at man undersøger omkostninger og beskatning – og hvis investeringsforeningen investerer aktivt, hvor aktiv den reelt er.
Problemet med aktiv investering...
Sat på spidsen er en af udfordringerne for aktive danske investeringsforeninger, at de ikke kan slå markedet, fordi de ikke har en god og systematisk investeringsstrategi og ikke mindst fordi de ikke tør være aktive nok.
Det tør de ikke, for når porteføljen afviger fra markedet, svinger dens afkast også relativt mere end markedets – og det er ikke rart at skulle forklare sine investorer i de dårlige perioder. Så er det nemmere at give dem noget, der ligner markedet, og indkassere de sikre indtægter fra investeringsforeningens årlige omkostninger.
Det gør, at de selvsamme investeringsforeninger reelt ikke kan forvente at slå markedet efter omkostninger. Det er egentlig simpelt: Investerer man ikke tilstrækkelig forskelligt fra markedet, kan afkastet heller ikke afvige nok fra markedets afkast til over tid at betale de omkostninger, der er ved investeringsforeninger.
En måde at måle det på, er ved tallet Tracking Error. Er det lavt, ligner porteføljen markedet meget, hvorimod et højt tal angiver, at porteføljen afviger væsentligt fra markedet. Altså at der tages markant andre investeringsvalg end markedet.
Set med vores øjne er en god hovedregel, at en investeringsforenings Tracking Error skal være 8-10 gange dens procentvise årlige omkostninger. Det er der meget få danske investeringsforeninger, der kan leve op til.
Over tid har AI Alpha Labs fond haft en Tracking Error på 15-20%, mens dens årlige omkostninger er 1,45%.
...og løsningen
I AI Alpha Lab var vi frustrerede over, at en stor del af danske investeringsforeninger kalder sig selv aktive og giver indtryk af at forsøge at ville slå markedet, selv om de reelt har ringe mulighed for at give deres investorer et positivt afkast efter omkostninger.
Ikke mindst når det pakkes ind i en investeringsforening, hvor det eneste sikre så er, at de store, etablerede udbydere tager de årlige omkostninger uafhængig af hvordan afkastet er.
Derfor var en aktiv og AI-styret investeringsforening med fair omkostninger et af vores helt oprindelige mål tilbage i 2019, da vi grundlagde AI Alpha Lab. Det er bare rigtig dyrt, når man ikke er en bank og har masser af kunder, man kan få til at investere i foreningen.
Efter en enorm arbejdsindsats lykkedes det endelig den 27. november 2023, hvor fonden gik live på Nasdaq. Uden hjælp fra nogen banker eller andre store finansielle spillere. Det lykkedes kun, fordi familie og venner støttede og hjalp os over flere år – og ikke mindst fordi en masse private investorer viste os tilliden og tilkendegav, at de ville investerede i fonden og gjorde netop det.
Tak til alle som hjalp os og vel mødt her på siden, hvor du kan finde meget mere information om AI Alpha Labs fond og forhåbentlig få svar på de spørgsmål, du måtte have.
Mange hilsner
Mikkel, Morten, Michael & Morten
– Stiftere af AI Alpha Lab
Kort om fonden
- Strategien investerer i de mest likvide globale aktier.
- Porteføljen består af 30-70 aktier.
- Aktierne vælges af AI Alpha Labs sandsynlighedsbaserede AI-model.
- Fonden er en børsnoteret og udloddende UCITS-fond.
- Der er ingen minimumsinvestering.
- Fondens navn: Afdeling AI Alpha Lab Globale Aktier KL
- Fondens/andelsklassens ISIN/fondskode: DK0062612644
- Fondens ticker: PMIAAN
- Link til fondens prospekt.
- Link til fondens dokument med central information.
Disclaimer
- Informationen på denne side er markedsføringsmateriale og ikke investeringsrådgivning.
- Du bør altid rådføre dig med dine rådgivere, inden du investerer. Herunder om juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der er relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
- Der er altid risici forbundet med investering. Investering i fonde kan indebære forskellige typer af risici afhængig af, hvilken type fond man investerer i.
- Der foretages ikke noget udbud af UCITS-andele på denne side.
- Fondens aktier vælges af AI Alpha Lab ApS' AI-model.
- Den daglige administration af fonden varetages af Fundmarket A/S, som er et godkendt dansk investeringsforvaltningsselskab.
- Fondens depotbank er Danske Bank A/S.